Referat fra Foreningens ordinære generalforsamling d. 21. Februar 2023.
Der var fremmødt 27 stemmeberettigede medlemmer og 5 bestyrelsesmedlemmer.
Formand Frode Hansen erklærede generalforsamlingen for åben.
1. Valg af dirigent og stemmetællere.
Som dirigent blev valgt Susanne Schou Johnsson og hun erklærede generalforsamlingen for
rettidigt indvarslet og lovlig.
I tilfælde af eventuelle afstemninger skulle der vælges to stemmetællere. Bestyrelsen foreslog
Karen Jensen og Henning Jensen. Ingen havde bemærkninger hertil, hvorfor de blev valgt som stemmetællere.
2. Beretning om foreningens virksomhed i 2022.
Se formandens beretning, der er vedlagt referatet.
Dirigenten konstaterede herefter, at forsamlingen tog formandens beretning til efterretning.
Annie Neldeberg fremlagde regnskabet for 2022 og budget for 2023.
Der var et underskud på 554.118 kr.
Allan Bryde spurgte indtil posten Bankgebyr.
Annie Neldeberg forklarede at det div. gebyrer i banken.
Regnskabet og budget blev enstemmigt godkendt.
3. Indkomne forslag.
Ingen forslag
4. Fastsættelse af medlemsbidrag.
Annie Neldeberg gennemgik priserne for de tre pakker.
Prisen for pakke1 (lille pakke) bliver i 2023 på kr. 750.- i kvartalet.
Prisen for pakke2 (mellempakken) bliver i 2023 på kr. 1557.- i kvartalet.
Prisen for pakke3 (stor pakke) bliver i 2023 på kr. 2247,- i kvartalet
Frode Hansen informerede om indholdet i de forskellige pakker.
Heidi Falch spurgte om TV2 play kunne fås ved pakke 2.
Frode Hansen svarede at det kan den ikke, men den kan bestilles separat.
Medlemsbidraget blev enstemmigt godkendt.
5. Valg af bestyrelse og suppleant.
På valg til bestyrelse var:
Annie Neldeberg Genvalgt med akklamation.
Christian Jørgensen Genvalgt med akklamation.
Valg af suppleant
Kirsten Dalsted Genvalgt med akklamation
6. Valg af revisor.
Nuværende revisor Hartvig & Aalund, Kullinggade 36, 5700 Svendborg blev genvalgt med akklamation.
7. Eventuelt.
Lidt god snak.
Dirigent Susanne Schou Johnsson takkede forsamlingen for god ro og orden og gav ordet til formanden.
Frode Hansen takkede dirigenten for en god afvikling af generalforsamlingen og takkede generalforsamling for god ro og orden og takkede den øvrige bestyrelse for et godt samarbejde i det forløbne år og erklærede generalforsamlingen for afsluttet.